Online-Backup.dk - Windows 365

Cloud-sikkerhed

Cloud-sikkerhed er den del af cybersikkerhed, der handler om sikring af systemer, der håndterer og gemmer data udenfor din computer eller lokale servermiljø. Sikkerheden i cloud handler om at skabe et sikkert miljø for udbydere og kunder. Nogle gange kan uheldet dog være ude alligevel i form af for eksempel datatyveri eller menneskelige fejl.

Online-Backup.dk - Office 365

EKSTRA SIKKERHED FOR DINE CLOUD-LØSNINGER

Tag backup af din cloud med Backup Online

Vi er din sikkerhed, før uheldet sker. Sørg for altid at kunne genskabe dine data fra for eksempel Microsoft 365-løsninger, Google Drive eller Dropbox med en backup-løsning, der kloner dine data for din sikkerheds skyld. Brugerlicenser er gratis det første år, når du bestiller en backup-løsning.

Online-Backup.dk - Backup af filer

Hvad er Cloud-sikkerhed?

Grundlæggende handler cloud-sikkerhed om følgende:

Datasikkerhed
Identitets- og adgangsadministration (IAM)
Styring/governance (politikker om trusselforebyggelse, registrering og afbødning)
Datalagring og planlægning af forretningskontinuitet
Overholdelse af lovgivning

Når du bestiller en backup-løsning hos os, vil det teknisk set etablere din egen private sky – eller cloud. Som din garanti for at kunne genskabe tabte data eller ønsket genetablering af dem, sørger vi for at leve op til gældende lovgivning og god praksis for håndtering af dine og din virksomheds data.

Online-Backup.dk - Icon logo

Enkel og sikker backup-server

Det er ret enkelt – vi passer på dine data og dokumenter og har ingen mulighed for at tilgå dem, mens de er i vores varetægt. Du kan til gengæld hente dem tilbage, når som helst du har brug for dem. Hele processen sker uden vores indblanding og kan stilles meget enkelt op:

  1. Du udvælger data til din backup fra din computer eller server.
  2. Din maskine krypterer data lokalt, hvor du befinder dig.
  3. Ved hjælp af vores software sender du backuppen til vores server.
  4. Vores system er sat op, så dine data bliver sikkerhedskopieret i to servermiljøer.

Den eneste menneskelige håndtering af dine dokumenter og data i processen sker lokalt hos dig. Vi håndterer din sikkerhed i processen og sørger for, at dine data bliver opbevaret på servere, der følger EU-lovgivningen om datahåndtering. Læs mere om, hvordan vi har certificeret os i at være din sikkerhed for en nem backup-metode:

Backup

DIN PERSONLIGE, DATASIKRE CLOUD

Hvad du måske ikke vidste om din cloud service

En interessant ting ved at bruge cloud-baseret lagring er, at de fleste tjenester er baseret i USA. Det betyder, at de arbejder under amerikansk lovgivning, hvor databehandling er defineret anderledes end i europæisk lovgivning. Hos Dropbox skal du for eksempel selv vælge og tilkøbe europæisk lagring af dine data.

Microsoft anbefaler faktisk også, at du benytter dig af backup af dine data, der bliver lagret i deres 365-løsning. Office 365 er cloud-baseret og består af en række gennemtestede programmer, der gemmer dine data og dokumenter automatisk. Det betyder dog ikke, at du ikke kan miste dem igen. I Microsofts tjenesteaftale kan du selv læse, at du som kunde anbefales at sikkerhedskopiere dine dokumenter og data gemt hos dem.

Certificeret sikker backup på vores servere

For at overholde de strenge krav til håndtering af dine data har vi valgt store datacentres servere til placering af dine data. Dine data til backup CRC-kontrolleres for fejl, før de afsendes til serveren. Filerne sendes i en krypteret tunnel gennem internettet til vores server. Teknisk set kaldes det for en SSL-tunnel med 256 bit kryptering efter TLS v1.2-standarden. Samme datasikre tunnel er etableret til en backupserver, der ligeledes lever op til europæisk standard. Backup foregår automatisk mellem hovedserver og backupserver og sørger for risikospredning i tilfælde af nedbrud på et datacenter.

Automatiseret backup på CO2-neutrale servere

Hvis du benytter services som Office 365, Google Cloud, Dropbox og Microsoft Onedrive, skaber vi trygheden for håndtering af dine data. Vores fuldautomatiserede løsning sørger for, at du altid kan gendanne værdifulde dokumenter og data efter ønske. Det er så nemt som at indlæse enhver anden backup fra en cloud-tjeneste, og du kan genindsætte seneste sikkerhedskopi på enhver tilkoblet computer eller server.

Ud over at leve op til de højeste krypteringsstandarder er vores datacentre også drevet af 100 % vedvarende energikilder. Tiden er i den grad moden til at være bevidst om, hvordan vi driver vores elforbrug. Vi benytter vedvarende energikilder, der primært baserer sig på strøm fra vandkraft, til at drive vores servermiljøer.

Prøv automatiseret, sikker backup på vores servere gratis i 45 dage.

BACKUP SERVER FOR DIN BESKYTTELSE

Håndter din backup direkte fra vores server

Benyt dig af et ansvarligt miljø, der beskytter dig mod ransomware, kryptovirus, systemnedbrud og fejlhåndtering af data på dine computere, servere og cloud-tjenester. Krypterede datatunneler sørger for din sikkerhed i kommunikationen med vores server. Du kan tage backup af så mange maskiner, du ønsker. Efter opsætning kan sikkerhedskopieringen ske helt automatisk.

Backup

Du kan tage backup af alt

Stort set alt, du har på en computer, server og i cloud, kan vi gemme online. Vi sætter din sikkerhed så højt, at vi tager backup af din backup for risikospredning i tilfælde af nedbrud på en server. Du kan læse mere om de nemme måder at integrere vores backup-løsninger med dine styresystemer og services.

Windows 7, 10, 11
Mac10+
Linux/Unix
Microsoft server/SBS
Microsoft Exchange
Synology/QNAP
MySQL/Microsoft SQL
Office 365 backup
OneDrive backup
Google Drive backup
Dropbox backup
FTP/SFTP

Online-Backup.dk - Windows Backup